UR-NAT FESTIVAL 2025

Den Fortryllende Landsby

Fra d. 27.-31. august blev UR-NAT festivalen afholdt for 7. gang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvor festivalen tidligere har været spredt ud på forskellige lokationer i kommunen, så prøvede vi i 2025 et nyt format, nemlig at afholde festivalen på et, samlet sted, da festivalens tema var sammenhold. I en tid præget af konflikter, var det vigtigt for os at skabe et rum, hvor publikum kunne mødes, være sammen, blive hængende, og få nogle ekstraordinære teateroplevelser. 

Derfor besluttede vi at alle forestillinger og aktiviteter skulle foregå i Alkjær Lukke i Ringkøbing. I festivalens fem dage var Alkjær Lukkes stier, øer, søer, plæner og træer scene for 63 forestillinger og aktiviteter, udført af 14 teatergrupper og en række individuelle kunstnere. Festivalen blev dermed fyldt med indslag fra Italien, Brasilien, Argentina, Sverige, Tyskland, Spanien, Frankrig, Serbien, Finland og Danmark.
Her kunne man opleve børne- og voksenforestillinger, danseforestillinger, stylteforestillinger, giraffer i fri dressur, være en del af en eksklusiv forestilling for 7 personer i en campingvogn, høre musik, deltage i workshops, spise lækker mad og meget mere.

Ur-Nat festival 2025 var støttet af:

Støttede projekter under Ur-Nat 2025:

Din Drømmeskov – et huskunstnerprojekt med Jori Snell og Ringkøbing Skole
Læs mere…

Støttet af: 
Statens Kunstfonds Huskunstnerordning

Den Fortryllende Landsby 
Teatret OMs faste scenograf Antonella Diana leder et hold lokale og  internationale kunstnere som skaber et unikt og bæredygtigt festivalmiljø.
Læs mere…

Støttet af: 
Kulturpuljen i Ringkøbing-Skjern Kommune, Erasmus +