Indlæser Begivenheder

DATO:

30. august

TIDSPUNKT:

21:00 - 22:10

SCENE:

Alkjær Lukke: I grønne områder

Myrkr – Stjernevandring (Danmark)

Arrangeret af Ringkøbing Fjord Teaterforening i samarbejde med Ur-Nat Festival

De to kosmonauter Stella og Urania kommer kørende i deres lillalysende rumfartøj mod publikum til lyden af musik fra Star Wars for herefter at uddele trådløse hovedtelefoner til publikum og i bedste astronaut-stil lave lydtest igennem de trådløse headsets. Derfra tages publikum på en rejse ud i skovet og natten og på sanselig, poetisk og humoristisk vis åbner kosmonauterne universet for publikum med sang og performance.

Stjernevandring udforsker hvordan vi er forbundne med naturen, når naturen fortsætter efter den ydre sfære og ud i uendeligheden. Publikum inviteres til at stille spørgsmål til menneskets rolle i universet og i den store historie, som vi alle er en del af.

Begrænsede pladser: Kun 30 publikummer pr. forestillinger.
Tilmelding: Send en sms til 2424 7147 med ønsket tidspunkt.

Mødested: Vi samles ved indgangen til Alkjær Lukke, ved parkeringspladsen. 

Forestillingen er ikke egnet til gangbesværede eller hunde.

 

Forestillingen er mulig med støtte fra Turnenetværket.